Inkasso
Svea Inkasso A/S opkøber Experii ApS
06 januar 2025
Udgivet tirsdag, 02 juli 2019 10.54Inkasso
Det giver sig selv, at lån skal betales tilbage. Det er bare ikke altid muligt. Steen Bundgaard, administrerende direktør i Svea Finans A/S guider til, hvad en gældstynget kan gøre.
Det farligste, du som gældstynget kan gøre, er at stikke hovedet i busken. Hvis en gældsrådgivere siger, at du ikke skal betale af på dit lån, er det ikke en klog rådgiver, for din kreditor har altid ret til at få tilbage, hvad du har lånt. Men hvad så hvis du ikke kan betale?
Nogle problemer har det med at fordampe, men det gør gæld desværre ikke. Du er nødt til at forholde dig realistisk til den – og helst inden du optager den, ved at vurdere om du har råd til at betale tilbage. Måske glemte du det, og måske er din situation ændret, så du nu ikke kan.
Steen BundgaardHvis du ikke kan betale, er du nødt til at gå i dialog med din långiver.
Først og fremmeste er det værd at gennemgå din økonomi med lup. De fleste af os bliver overraskede, når vi ser sort på hvidt, præcist hvad vi bruger vores penge på. Der er næsten altid udgifter, du kan spare væk. Det giver luft i budgettet og råd til at betale dine lån.
Hvis du ikke kan betale, er du nødt til at gå i dialog med din långiver. Banker og andre långivere er blot interesseret i at få deres penge tilbage med renters rente, og vil ofte være villige til at forhandle om en længere løbetid på lånet, afdragsfrie perioder eller andet.
Der er desværre også långivere, der ikke er til at tale med, og det er ofte dem med de dyreste lån. Er du kommet i klemme her, er din bedste mulighed at se, om du kan optage lån et mere hensigtsmæssigt sted, og så bruge dét kapital til at indfri det lån, der er dyrt og dårligt.
Kan du ikke overskue alt dette, er der hjælp at hente i form af gældsrådgivning. Også her er der lige så stor forskel som på långivere, og der er både gode og dårlige. En dårlig råder dig til at løbe fra problemet – en god hjælper dig med at løse problemet. Så enkelt er det.
Kontakt os på 70272500 hvis du ønsker yderligere rådgivning omkring, hvordan Svea Inkasso kan hjælpe dig med afvikling af gæld.
Inkasso
06 januar 2025
Inkasso
29 oktober 2024
Inkasso
22 oktober 2024
Inkasso
10 juli 2024
Inkasso
17 juni 2024
Finansiering, Inkasso
06 juni 2024
Inkasso
05 februar 2024
Inkasso
20 juni 2023
Inkasso
07 november 2022
Inkasso
03 juni 2022