Inkasso
En løsning til ubetalte regninger: Hvad kan I som virksomhed gøre?
29 oktober 2024
Udgivet tirsdag, 20 juni 2023 11.30Inkasso
Sommerferien står for døren og for mange betyder det tid til afslapning og kvalitetstid med familien. Ubetalte fakturaer og bekymring for din virksomheds økonomiske situation kan dog hurtigt sætte en stopper for den gode feriestemning.
Nedenfor giver vi dig 4 tips, så du kan holde ferie med god samvittighed:
Det er en rigtig god ide at få skabt sig et økonomisk overblik inden du tager på ferie. Det giver ro i maven og du sikrer, at du ikke skal løbe ekstra stærkt, når du kommer retur fra ferie.
Flere virksomheder kører på lavt blus i sommerperioden og din omsætning kan med stor sandsynlighed falde i denne periode. Det handler derfor om at forstå de økonomiske mekanismer og udsving i din virksomhed. Vi anbefaler altid vores kunder at udarbejde et likviditetsbudget, så de kan være på forkant med sådanne situationer. Uden et likviditetsbudget er der stor risiko for, at din virksomheds likvide beholdning ikke matcher udgifterne.
Et likviditetsbudget viser, hvornår det kan forventes at der sker betaling. Dermed får du et bedre overblik, således at du kan fastlægge dine udgifter og dermed undgå at tære på kreditten. Der findes mange gode skabeloner til likviditetsbudgetter online.
Læs mere om, hvordan du tager kontrol over din virksomheds omkostninger
Et andet redskab til at opretholde et stabilt cashflow er at fakturere dine kunder med det samme, så snart varen eller tjenesten er leveret. Sørg derfor for at fakturere alle færdiggjorte ordrer, inden du tager på ferie.
Hurtig fakturering øger sandsynligheden for at både du og din kunde kan huske hvilke aftaler der blev indgået og det mindsker desuden sandsynligheden for misforståelser. Vi ved af erfaring, at hurtig fakturering øger sandsynligheden for rettidig betaling.
Skjulte kreditdage kan desuden være dyre for din virksomhed og venter du med at fakturere giver du ufrivilligt dine kunder længere kredit. På den måde er det kunden, der har adgang til dine penge og ikke dig.
Fakturakøb – omdan dine fakturaer til omgående arbejdskapital
Mange kunder kan komme til at tage sig den frihed at udskyde betalingen under sommerferien. Det kan derfor være en fordel at skabe sig et overblik over, hvornår dine kunder betaler de udestående fakturaer.
Send en påmindelse til din kunde, så snart en faktura forfalder – og gerne inden du går på ferie. Den manglende betaling kan i nogle tilfælde skyldes ren forglemmelse, og her vil en påmindelse have stor effekt.
En god huskeregel er, at jo længere tid, der går fra forfaldsdatoen, jo større er sandsynligheden for, at du slet ikke får dine penge. Sørg derfor altid for at opsætte en effektiv rykkerprocedure for manglende betalinger. Vi anbefaler altid at have en åben dialog med sine kunder, da dette vil gavne jer begge og sikre den gode kunderelation.
Hvis den åbne dialog og rykkerskrivelse ikke har nogen effekt, bør du overveje at sende sagen til inkasso. Dette kan du med stor fordel gøre inden du tager på ferie. Inkassofirmaet kan desuden rådgive dig om din eksisterende rykkerprocedure eller helt overtage denne samt det videre forløb i inkasso såfremt det bliver nødvendigt.
Vores mange års erfaring har lært os, at jo hurtigere du iværksætter inkassoprocessen, jo større er sandsynligheden for, at du får dine penge hjem. Når du overdrager en sag til Svea, varetager vi udover selve inddrivelsen hele dialogen med din kunde, og frigiver dyrebar tid, som du fx kan bruge på driften af din virksomhed eller på at nyde sommerferien med din familie.
Inkasso
29 oktober 2024
Inkasso
22 oktober 2024
Inkasso
10 juli 2024
Inkasso
17 juni 2024
Finansiering, Inkasso
06 juni 2024
Inkasso
05 februar 2024
Inkasso
07 november 2022
Inkasso
03 juni 2022
Inkasso
07 oktober 2021
Inkasso
01 oktober 2019