SMV'er sulter efter kapital til vækst

Udgivet torsdag, 23 januar 2025 15.42Finansiering

Danske SMV’er tørster efter kapital til vækst, men finansiering er svær at finde. Der findes dog løsninger i markedet, der kan sikre den nødvendige likviditet, mens virksomheden vokser, forklarer eksperter.

23,8 pct. af danske it-virksomheder oplever i 2024, at manglen på kapital er en barriere for, at de kan vækste, lyder det i en årlig medlemsundersøgelse, som interesseorganisationen IT-branchen har foretaget.

Tallet bliver ikke mindre bekymrende af, at det samme tal i 2023 lå på 19,9 pct.
Hos hovederhvervsorganisationen SMVdanmark, som arbejder for bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder, genkender ansvarlig for iværksætterpolitik Kasper Munk Rasmussen også problemstillingen.

”Danske SMV’er er ikke synlige for investorer og kun få har for eksempel adgang til aktiemarkedet. Derfor er mange meget afhængige af især egen opsparing og bankerne. Her oplever vi, at de danske banker er meget lidt risikovillige – også når det kommer til vækstkapital. Man skal have fuld sikkerhed for det lånte beløb, og det gør det svært at finansiere vækst‚” siger Kasper Munk Rasmussen.

Vækst udfordrer cashflow

En af de virksomheder, der har oplevet udfordringer med at skaffe kapital til vækst, er Amber Project, en CSR-virksomhed med fokus på diversitet inden for profiler med anden etnisk herkomst, der skal ind på det danske jobmarked som enten IT-profiler, ingeniører eller i andre tekniske stillinger.

Ida Sandberg, Founder & CEO hos Amber Projects
Jeg kommer ikke til at være kunde hos Svea for evigt, men jeg kommer altid til at have dem i baghovedet, som en mulighed.

Virksomheden er vækstet eksplosivt, men kundernes betalingsbetingelser har udfordret virksomhedens likviditet, forklarer Ida Sandberg, Founder & CEO hos Amber Project.

”Når jeg skal betale løn, skal jeg gøre det noget tidligere, end jeg får pengene fra mine kunder. Store virksomheder har ofte meget lange betalingstider. Det kan være løbende måned plus 30 dage. 45 dage. 90 dage. Det gør det svært at sikre et stabilt cashflow, og det har tidligere presset virksomheden til randen af konkurs,” siger hun.

Udfordringen er, oplever Ida Sandberg, at bankerne ikke er så samarbejdsvillige og risikovillige, når det handler om finansiering eller kapital til startups.

”Derfor er man nødt til at finde andre løsninger til at sikre kapital, så man kan vækste,” siger hun.

Derfor har Amber Project valgt at gøre brug af fakturakøb gennem Svea, så virksomheden kan fokusere på sin kerneforretning, mens Svea håndterer det administrative og det økonomiske.

”Det er så let. Jeg sender min faktura til Svea, og så går der typisk én hverdag maks. to, så har jeg fået mine penge. Det giver kapital til at fortsætte væksten. Det er en løsning, jeg bruger i en periode, indtil jeg har opbygget nok cashflow. Jeg kommer ikke til at være kunde hos Svea for evigt, men jeg kommer altid til at have dem i baghovedet, som en mulighed,” siger Ida Sandberg.

Fakturakøb giver bedre likviditet

Amber Projects historie er ikke unik, lyder det fra Steen Bundgaard, adm. direktør i Svea, som har mere end 40 års erfaring med at hjælpe virksomheder med deres likviditet.

”Jeg tror ikke, jeg overdriver, hvis jeg siger, at vi får 10 henvendelser om ugen fra virksomheder, der kontakter os for at høre, hvordan vi kan hjælpe dem med at skaffe kapital,” siger Steen Bundgaard.

Det er især to grupper, der henvender sig til Svea for at få hjælp til finansiering: Nystartede virksomheder, som skal bruge kapitalen til at komme i gang, og virksomheder, som er kommet i gang, men møder modstand fra banken.

”Den første gruppe kan vi desværre ikke assistere, men den anden gruppe kan vi hjælpe, fordi de allerede har kunder og dermed har udstedt fakturaer,” forklarer Steen Bundgaard.

Fakturakøb betyder helt konkret, at Svea køber en virksomheds faktura til en aftalt kurs og gebyr mod, at virksomheden får beløbet udbetalt efter 2-3 dage. Svea overtager samtidig kreditrisikoen og følger op på fakturaen med fokus på at beholde et stærkt kundeforhold mellem virksomheden og dens kunde.

”Fakturakøb giver bedre likviditet i din virksomhed og giver dig mulighed for at finansiere nye investeringer og projekter, som kan være med til at øge din indtjening og vækste din virksomhed. Populært sagt er fakturakøb en finansieringsløsning, der vokser med virksomheden,” siger Steen Bundgaard.

Han mener, trods det stigende antal henvendelser, at der stadig er mange, der ikke er bekendt med fakturakøb som en løsning. Derfor tror mange, at den eneste løsning er enten at få en investor ombord eller få en kassekredit i banken.

Steen Bundgaard, adm. direktør i Svea Finans A/S
Vi kan sikre likviditeten, der gør det muligt for virksomheden at afsøge muligheder for yderligere finansiering andre steder

”Men fakturakøb er altså en mulighed, hvis du sælger på kredit, har leveret varen eller servicen og arbejder B2B. Dermed ikke sagt, at vi er den eneste løsning. Vi er en del af et puslespil, der kan indeholde flere løsninger for den enkelte virksomhed. Det kan være i kombination med et lån, kassekredit eller kapital fra en investor. Vi kan sikre likviditeten, der gør det muligt for virksomheden at afsøge muligheder for yderligere finansiering andre steder,” siger Steen Bundgaard.

Manglende villighed til at løbe risiko

Hos SMVdanmark er Kasper Munk Rasmussen enig i, at især bankerne mangler villighed til at løbe en risiko.

”Vi kan bare se, at bankerne har haft historisk lave nedskrivninger den seneste tid, så de tager ikke chancer med mere risikable kunder, og det hæmmer væksten i en markedsøkonomi, når der mangler egentlig risikovillig kapital. Samtidig kan der være en vis konservatisme blandt virksomhederne i forhold til, hvilke finansieringskilder man vil benytte sig af,” siger han.

Netop derfor forsøger Svea ifølge Steen Bundgaard at give de små og mellemstore virksomheder et alternativ til de traditionelle finansieringskilder.

”Det er tragisk for Danmark, at vækstvirksomheder bliver hæmmet i deres vækst. Med fakturakøb kan vi gå ind og hjælpe netop disse virksomheder. Det koster selvfølgelig et gebyr, men det gør det jo også at låne penge i banken,” siger Steen Bundgaard.

Og virksomhederne bliver hængende, fortæller han.

”Vi har virksomheder, som stadig bruger os, selvom de i princippet ikke har behovet, men fordi det er nemt, og fordi de ikke skal tænke over rykkere og så videre. Når de så en dag, ikke har behov for os mere, er det ofte, fordi vi har klædt dem på til at få en aftale i banken, som leverer en billigere finansiering end os. Vi hjælper simpelthen virksomhederne med at skabe et fundament, som gør, at de kan vækste for egne penge,” siger Steen Bundgaard.

Du kan også finansiere din virksomheds vækst ved at sælge dine fakturaer til Svea. Kontakt os på 70203300 eller udfyld nedenstående kontaktformular, hvis du vil høre mere om, hvordan Svea kan hjælpe netop din virksomhed.

Mere interessant læsning

Faktura­salg finansi­e­rede vækstkomet: "Det betyder alt for en virksomhed som vores"

Kenneth Stendrups nystartede virksomhed fik hurtigt hul på væksten med store kædeforretninger i kundekredsen. Men vækst kræver kapital, og med store kunder følger lange betalingsfrister, som kan gøre det svært at skaffe netop kapital. Vækstkatalysatoren blev fakturasalg, der fik pengestrømmen på gled.

Frugtim­portør booster overra­skende ekspan­sions­planer med fakturakøb

Det kan være svært at rejse kapital til ekspansion, når man er en lille virksomhed, der pludselig får vind i sejlene. Der findes dog et alternativ til en kassekredit, siger direktør: ”Når man bruger fakturakøb, er det rart at se, at der er penge på virksomhedskontoen”

Factoring opfylder vækstdrømme for ventilationsfirma

For mange virksomheder i bygge- og anlægsbranchen er det en stor udfordring at sikre den nødvendige likviditet, selv når ordrebøgerne er fyldte. Manglende likviditet kan gøre det svært at dække driftsomkostninger, betale leverandører eller investere i nye vækstmuligheder.