Scan Global Logistics

Professionel inddrivelse i hele verden

Siden 2020 har det verdensomspændende transport- og logistikfirma Scan Global Logistics A/S ladet Svea håndtere al inddrivelse for cirka 20 af deres selskaber i Europa samt Dubai og Abu Dhabi. Svea løfter opgaven via søsterkontorer i norden og et stærkt internationalt netværk i hele verden. På den måde sikrer Svea, at Scan Global Logistics A/S får deres penge hjem, uanset hvor i verden debitor befinder sig.

Det går stærkt i logistikbranchen, hvor den globale spiller Scan Global Logistics A/S løbende vokser via opkøb samt mersalg og sikring af store kunder. Det skal også gå hurtigt, når det kommer til inddrivelse af tilgodehavender, for på vejtransport er inddrivelsesfristen kun på ét år, modsat de normale tre års inddrivelsesfrist. Derfor har Scan Global Logistics A/S valgt at være inkassokunde hos Svea og lade dem stå for inddrivelse af ubetalte tilgodehavender.

Scan Global Logistics har kontorer i over 40 lande på tværs af alle kontinenter

Svea håndterer inddrivelse for ca. 20 selskaber i Europa, Dubai og Abu Dhabi

Scan Global Logistics har været kunde i Svea siden 2020

Hurtig og effektiv proces

”De helt store kunder skal nok betale, men vi har desværre også nogle enkelte, der ikke gør, og selv om vi har både gode folk og jurister selv, er det Svea der står for vores inddrivelse. Det skal gå hurtigt, og Svea og deres partnere har kompetencerne,” siger Betina Holst Sørensen, der er leder af debitorafdelingen hos Scan Global Logistics A/S.

Medarbejderne i debitorafdelingen hos Scan Global Logistics A/S har alle adgang til Sveas kundeweb og uploader selv sagerne. Herefter får de besked, når der er nyt. Når det er nødvendigt, er der også mere direkte dialog, og det er i nogle sager en fordel, fortæller Betina Holst Sørensen fra logistik-giganten:

”Nogle gange er det god stil, at kunden får en ekstra rykker, inden den helt store rive kommer frem, så det er god service, at Svea også er med på at differentiere mellem vores kunder. Det vigtigste for os er at have en samarbejdspartner, der ved hvordan procedurerne fungerer og er professionelle i deres håndtering af inddrivelser og inkassosager”.

Læs mere om inkasso på tværs af landegrænser her

Svea er særligt stærke i transportbranchen og er derfor vant til at håndtere de korte inddrivelsesfrister. Effektiv dialog med debitor er generelt for Sveas håndtering af sager og en af årsagerne til høj succesrate i inddrivelsessager. De korte inddrivelsesfrister i transportbranchen afspejler sig ligeledes i håndteringen af øvrige sager, hvor en hurtig dialog med debitor øger inddrivelsesmulighederne og sikrer de bedste resultater for Svea kunder.

”Hos Svea mener vi, at nøglen til succesfuld inddrivelse er dialog og kommunikation i øjenhøjde, og dette prioriterer vi særlig højt i vores daglige arbejde. Vi benytter os af et bredt mix af kommunikationskanaler, herunder breve, telefonopkald, email og SMS. Dermed sikrer vi, at vi møder dine kunder, der hvor de er mest tilgængelige” lyder det fra Charlotte Amundsen, Inkassochef i Svea.

Udfyld nedenstående kontaktformular, hvis du ligesom Scan Global Logistics A/S ønsker hjælp til inddrivelse i Danmark eller udenfor landets grænser.

 

Vi sørger for at du får pengene

  • Stærkt internationalt netværk
  • Effektiv og personlig service
  • Følg dine sager i realtid i vores kundeweb
Læs mere om vores løsninger