
Er du vores nye IT Operations Specialist?
Vi søger en dygtig IT Operations Specialist med specialisering inden for netværk og infrastruktur, som også kan håndtere teknisk onboarding af nye kunder og generel IT-drift. Du vil i denne stilling have en central rolle i at sikre stabil og sikker drift, optimere netværks- og systemløsninger samt yde teknisk brugersupport.
Du vil være ansvarlig for overvågning, fejlhåndtering og vedligeholdelse af IT-systemer samt bidrage til strategisk udvikling, sikkerhed og skalerbarhed i IT-infrastrukturen. Derudover vil du samarbejde tæt med interne teams og eksterne leverandører for at sikre effektive og fremtidssikrede løsninger.
Ansvarsområder:
- Daglig drift og support – løbende drift og tæt kontakt med Svea SE og Svea NO.
- Onboarding af nye kunder – teknisk dialog, netværksopsætning og integration.
- IT-strategi og forbedring – identificere og implementere forbedringer for øget effektivitet og skalerbarhed.
- Brugeradministration – håndtering af adgangskontrol, rettigheder og sikkerhedsprotokoller for ansatte.
- Samarbejde med leverandører – kommunikation og koordinering med tredjepartsleverandører af IT-løsninger.
- Overvågning og fejlhåndtering – implementere overvågningssystemer for at identificere og løse fejl proaktivt.
- Opgradering og vedligeholdelse – planlægge og udføre opdateringer af systemer, software og netværksudstyr.
- Netværk og infrastruktur – administration af AD, netværkskonfiguration og fejlsøgning i tæt samarbejde med de øvrige Svea kontorer i Norden.
- Dokumentation af egne processer – sikre struktureret og opdateret IT-dokumentation.
Ønskede kvalifikationer:
- Solid erfaring med netværksinfrastruktur, AD, VPN og firewall-konfiguration.
- Kendskab til Windows Server og virtualisering (VMware).
- Teknisk forståelse for software og hardware.
- Stærk problemløser med god teknisk indsigt.
- Minimum 3 års erfaring.
- Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk.
Personlige egenskaber:
- Struktureret og løsningsorienteret.
- Proaktiv og selvstændig.
Vi tilbyder:
- Grundig oplæring, så du kommer godt fra start
- En udfordrende og varieret stilling i en innovativ organisation.
- Pensionsordning, sunhedsforsikring, kantineordning og et godt arbejdsmiljø.
- Mulighed for deltagelse i sociale arrangementer, der fremmer samarbejdet på tværs af organisationen
Velkommen til Svea
Hos Svea har vi i mere end 35 år hjulpet danske virksomheder til en bedre økonomi via fleksible og effektive finans- og inkassoløsninger. Vi tror på mennesker og deres drømme – og på at skabe værdi. Med konstant fokus på den personlige relation til vores kunder sikrer vi optimale vækst- og udviklingsmuligheder i det danske erhvervsliv.
I Danmark opererer vi under selskaberne Svea Inkasso A/S, Svea Finans A/S og Svea Kredit ApS og beskæftiger tilsammen omkring 60 medarbejdere. Vores kontorlokaler er placeret i et naturskønt område i Kgs. Lyngby med god infrastruktur til København og Nordsjælland hvad enten du er med bil, cykel eller offentlig transport.
Vi er en spændende virksomhed i konstant udvikling, og som vores nye kollega vil du blive en del af denne udvikling. Vi ser vores medarbejdere som firmaets vigtigste ressource, og det er derfor vigtigt for os at finde den helt rigtige person. Vi har en fri, men professionel, omgangstone og vi mener, at det til enhver tid skal være sjovt at gå på arbejde.
Vi ser frem til at høre fra dig
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send venligst din ansøgning til job.dk@svea.com senest den 27. april 2025. Vi indkalder relevante kandidater til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt – hellere i dag end i morgen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte CTO, Tom Kenneth Sletten, på telefon +47 9 364 4190.